Navn og hjemsted.

1. Foreningens navn er Slangerup Familie Svøm, kaldet SLFS,

2. Foreningens hjemsted er Frederiksund Kommune

3. Foreningen er stiftet d. 23-3-2003, og den skal være medlem af Dansk Gymnastik og Idrætsforeninger (DGI),

og herunder, DGI Frederiksborg Amt, og eller anden godkendt organisation.

§2. Formål.

Foreningens formål er at tilbyde svømmeundervisning og andre vandaktiviteter, på en sjov,tryg,sikker og professionel måde. Dette søges opnået ved:

1. At indgå i et løbende samarbejde med DGI, og eller anden godkendt organisation, for at uddanne nye instruktører, for breddesvømningen.

2. At varetage medlemmernes fælles interesse for svømning for hele familien.

3. At give medlemmerne mulighed for at påvirke klubbens aktiviteter.

4. At deltage i nye aktiviteter som kan fastholde børn og unge i breddeidræt, og idræt på tværs af foreningerne.

§3. Medlemmer.

1. Enhver der kan tilslutte sig klubbens formålsparagraf , kan blive medlem.

2. Medlemmer bosiddende i Slangerup by og Frederikssund kommune har fortrinsret.

3. Der optages aktive og passive medlemmer, begge grupper har stemmeret.

4. Medlemsskab tegnes skriftligt overfor bestyrelsen, samtidigt med indbetaling af kontingent. Og skal opsiges skriftligt. For at undgå fremtidige betalinger.

5. Ny tilmelding til hold skal foregå ved hver sæsonstart.

6. En sæson går fra, ultimo august til ultimo maj. Ved indmeldelse tilmeldes man et hold, og man rykkes løbende i sæsonen når man er klar.

7. Ved indmeldelse kan opkræves et indmeldelsgebyr, indmeldelsgebyret og kontingentet fastsættes på generalforsamlingen.

8. Kontingent betales forud, for ½ år af gangen, enten ved indmeldelse, 31/12, eller sæsonafslutning, betalingen foregår via dankort/netbank. Ved betaling via netbank trækker klubben automatisk, efter varsling i december, og ved udgangen af sæsonen, betalingen for kommende halvår. Varslingen sker ved udsendelse af sms min 7 dage før træk.

9. Kontingentet indbetales på klubbens konto.

10. Medlemmer, der modarbejder foreningens formål, kan ekskludere. Dette sker ved enstemmig beslutning i bestyrelsen.

11. Et medlemskab kan til enhver tid opsiges skriftligt overfor bestyrelsen. Det medfører dog ingen ret til refusion af indbetalt kontingent.

12. Der gives ingen refusion af kontingent, ved uforudsete aflysninger af undervisningen, f.eks. pludselig sygdom eller tekniske problemer i svømmehallen, som klubben ikke er ansvarlig for.

13. Foreningen er uden ansvar for medlemmernes personlige ejendele under idrætsudøvelsen.

§4. Generalforsamlingen.

1. Generalforsamlingen er klubbens øverste besluttende myndighed.

2. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af 1. kvartal, og indkaldes med 4 uger varsel. Indkaldelsen sker ved opslag i svømmehallen og automatisk information via klubbens hjemmeside.

3. Generalforsamlingens dagsorden skal indholde mindst følgende punkter:

1. Valg af dirigent og referent

2. Bestyrelsens beretning

3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab.

4. Indkomme forslag

5. Ideer til kommende års aktiviteter og arrangementer, og diskussion heraf.

6. Forslag til budget

7. Fastlæggelse af kontingent

8. Valg til bestyrelsen

9. Valg af revisor og revisorsuppleant

10. Eventuelt

4. Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, sendes til bestyrelsen senest 8 dage før og den endelige dagsorden opslås i svømmehallen og offentliggøres på klubbens hjemmeside senest 3 dage før den varslede dato for generalforsamlingen.

5. Beslutninger på generalforsamlingen træffes ved afstemning . Afstemningen sker normalt ved håndsoprækning, medmindre 1/4 af de fremmødte går ind for en skriftelig afstemning.

6. Der anvendes simpelt flertal ved enhver afstemning på generalforsamlingen, bortset fra afstemninger om foreningens ophør og vedtægtsændringer

7. Enhvert fremmødt medlem, der har været medlem det foregående halve år, har stemmeret på generalforsamlingen. Medlemmer under 15 år har kun stemmeret via forældre eller værge.

8. Vedtægtsændringer kræver 2/3 flertal af de afgivne stemmer.

§5. Ekstraordinær Generalforsamling.

1. Bestyrelsen indkalder til ekstraordinær generalforsamling, når mindst 2 bestyrelsesmedlemmer eller 1/4 af samtlige medlemmer kræver det skriftligt med angivelse af punkter til behandling.

2. Ekstraordinær generalforsamling afholdes senest 4 uger efter , at kravet er rejst overfor bestyrelsen.

3. Ekstraordinær generalforsamling indkaldes til alle medlemmer med mindst 14 dages varsel. Indkaldelsen sker ved skriftligt meddelelse eller via e-maile til alle klubbens medlemmer med angivelse af dagsorden.

§6. Bestyrelsen

1. BestBestyrelsen består af 7 medlemmer. 6 medlemmer hvoraf det ene skal være en forældre/svømmer. Derudover 1 medlem valgt blandt medarbejdere under 25år. Hvert bestyrelsesmedlem er valgt for 2år. I ulige år formand og 3 bestyrelsesmedlemmer, og i lige år kasserer og 2 bestyrelsesmedlemmer. Alle bestyrelsesmedlemmer skal være fyldt mindst 15år. Formand og Kasserer dog min. 20 år.Der vælges derudover en første og en anden suppleant ,

2. Valget til bestyrelsen foregår skriftligt, hvis en af de fremmødte ønsker det . Valget foregår ved prioritsmetoden. De 2 kandidater, der får flest stemmer uden at opnå valg er suppleanter, ordnet efter deres stemmetal.

3. Hvis et bestyrelsesmedlem udtræder i valgperioden, indtræder førstesuppleanten. Suppleanten følger pladsens valgperiode. Opbruges suppleanterne , supplerer bestyrelsen sig selv blandt medlemmerne indtil næste generalforsamling.

4. Bestyrelsen konstituerer sig selv senest 14 dage efter generalforsamlingen.

5. Den samlede bestyrelse varetager og er ansvarlig for bogføringen, udarbejdelse af årsregnskab og budget.

6. Suppleanterne kan og bør deltage i bestyrelsesmøderne.

7. Bestyrelsen er bemyndiget til at antage den fornødne lønnede medhjælp.

8. Bestyrelsen varetager foreningens daglige ledelse, og den laver selv sin forretningsorden. Formanden og kassereren tegner i fællesskab foreningen udadtil.

9. Bestyrelsens beslutninger føres til referat. Bestyrelsen træffer sine afgørelser ved almindeligt stemmeflertal. Den er beslutningsdygtig, når mindst 3 er tilstede.

10. Foreningens regnskabsår er kalenderåret.

11. Revisoren eller suppleanten udfører sædvanligt revisionsarbejde og forsyner det reviderede årsregnskab med påtegning. Revisoren og suppleanten vælges udenfor bestyrelsens kreds.

§7. Hæftelse

1. Foreningens medlemmer og bestyrelsesmedlemmer hæfter ikke personligt for de for foreningens indgående forpligtelser, for hvilke alene foreningen hæfter med dens respektive formue.

§8. Foreningens ophør.

1. Beslutningen om foreningens ophør kan træffes ved 2 på hinanden følgende generalforsamlinger. Den sidste generalforsamling skal indkaldes tidligst 1 måned og senest 2 måneder efter den første generalforsamling. På begge generalforsamlinger skal der være 2/3 flertal af de afgivne stemmer for foreningens ophør.

2. I tilfælde af foreningens ophør har den siddende bestyrelse ansvaret for afvikling af foreningens økonomi og aktiver. Bestyrelsen udarbejder det afsluttende regnskab og status.

3. Ved foreningens ophør overdrages formue og andre aktiver til aktive klubber i Frederikssund kommune.

§9. Andet.

1. Der vil være livreddere tilstede i svømmehallen til enhver tid. Dog er svømning i svømmehallen er på eget ansvar.